Anbefalinger

 

Jeg har gennem mit arbejde som parterapeut, sexolog og underviser mødt mange mennesker, der har haft glæde af samtaler, terapi og workshops.

Her kan du læse, hvad nogle af dem har skrevet om mig efterfølgende

 

"Jeg opsøgte Lea, fordi jeg havde fået hende anbefalet gennem en veninde. Jeg kom til Lea, fordi jeg havde brug for hjælp til at slippe kontrollen, når jeg havde sex. Lea havde den effekt på mig, at jeg brød helt sammen og åbnede op, som om jeg havde kendt hende længe. Vi fandt i fællesskab ud af hvad mit problem egentligt bundede i.

Lea er nærværende og empatisk, og så giver hun én en følelse af, at intet er forkert at føle"

  • Karoline, 25,  Aarhus

“Vi har det rigtig godt igen, også bedre end vi har haft det i flere år.

Vi er så glade for, at du som terapeut og person, “ramte rigtig godt ind i os” og skabte et rum, hvor vi begge følte os trygge. Det kommer til at betyde alverden, at den ene af os , som ellers som udgangspunkt var meget kritisk overfor terapi/samtaler/psykolog, nu har fået en rigtig positiv oplevelse med det. Det kommer til at betyde at vi i fremtiden ikke vil være bange for at søge hjælp, i forbindelse med de udfordringer livet nu engang vil byde på. Det sætter vi virkelig stor pris på – tak.

Vi tænker, at dét du især har bidraget med er, at vi har fået et fælles sprog at snakke sammen i, og det har været baggrunden for, at vi kunne løse mange af de udfordringer, der var i vores forhold.  Du har fået mange af de usagte ting frem i lyset, og det har gjort, at vi for alvor kunne få arbejdet med de problemer vi havde. Det fungerede rigtig godt, at du gav os ”opgaver”/fokuspunkter, som vi hver især kunne arbejde med.

Så tak for det Lea!”

  • Rasmus og Marie Louise, 23 og 24 år, Aarhus

 
 

“Lea er en rolig, empatisk, nærværende og kompetent terapeut, og man føler sig meget tryg og forstået i hendes selskab. Hun er også dygtig til at videreformidle sin viden på en spændende og samtidig kærlig måde”

  • Bolette, 40, Aalborg

“Lea er et positivt, kærligt og anerkendende menneske med en skøn humor. Jeg tror hun kommer til at hjælpe mange flere kvinder og piger med smerter i underlivet i fremtiden”

  • Marlene, 34, Aarhus

 
 

“Lea har et overskud og et blik og tilstedeværelse i rummet, der virkelig kan “åbne menneskelige låse”. Hun er blid og rolig. Mange terapeuter tror, de skal “fixe” en hel masse, men Lea tillader mig at være med det, der opstår i mig og giver mig den tid, jeg måske altid har manglet. Lea virker ikke på mig som en terapeut med en dagsorden, men derimod én med tonsvis af intuition og situationsfornemmelse”

  • Ditte, 33, Fredericia

“Lea er god til at sætte tingene op fra mange vinkler, så man kan se sit problem på en anden måde- måske på en måde, som man slet ikke havde forestillet sig. Hun har stor indlevelsesevne og er god til at skabe tryghed i vores samtale”

  • Eva, 53, Oksbøl

 
 

“Lea er god til at skabe et trygt rum og er overraskende tillidsvækkende trods sin relativt unge alder. Jeg fik virkelig meget med fra denne workshop på meget kort tid. Noget af den mest komprimerede essens, jeg har oplevet længe!”

“Det bedste jeg tager med fra i aften er det “okay-fyldte” rum, som Lea har skabt fysisk- nu også lidt mere i mig”

 
 

“Helt usædvanligt har jeg slet ingen forslag til, hvad det kunne gøres bedre. Jeg fik utroligt mange sanselige oplevelser på meget kort tid. Det kunne være skønt at få tilsendt en playliste, så jeg kan genkalde mig nogle af oplevelserne og følelserne”

“Det bedste var at kunne give slip på trods af, at jeg var omgivet af egne tanker og fremmede mennesker. Derudover var det fedt at danse frit og bruge hele kroppen”

 
 

“Jeg er blevet mindet om, hvor meget kontakt og ro, jeg kan få til min krop ved at danse til musik - at jeg kan mærke mit hjerte og min mavefornemmelse”

 

Se priser og Praktiske oplysninger her


Du er altid velkommen til at skrive en mail til mig med spørgsmål eller kommentarer her

Skriv mig en besked

… Så ringer jeg dig op.

Jeg tilbyder en gratis intro-samtale over telefon, så du kan fornemme, om Sorgenfrei Terapi er noget for dig

Tlf. 41 58 93 04